Da vi fortøjede i Potamos, den lille cirkulære bugt, der fungerer som øens havn, kunne jeg se mennesker trænges sammen foran et virvar af hvide huse. "Dette er landsbyen Potamos, hvor de fleste af de lokale bor," sagde Eleni Marinou, en anden klimaforsker og medlem af Pangea. "Resten af øen er ubeboet."

"Alle disse mennesker er kommet for at hilse på nyankomne kl. 04:30 om morgenen?" Jeg spurgte hende.

"Hvert skibs ankomst er en mini fiesta her," svarede hun.

Der bor trods alt kun 22 mennesker på Antikythera året rundt. Men dette landlige landskab kan snart ændre sig, med Pangeas store plan om at gøre øen til en verdensomspændende klima -superstation.

 

Beliggende mellem Kreta og Kythera på et punkt, hvor tre hav, Det Ægæiske Hav, Det Ioniske og Kretensiske, konvergerer, har Antikythera en unik geostrategisk position. "Antikythera ligger ved krydset mellem luftmasser fra alle kontinenter," sagde Vassilis Amiridis, klimaforsker og forskningsdirektør ved Det Nationale Observatorium i Athen (NOA), der leder det videnskabelige udvalg i Pangea. Det betyder, at store luftpakker fra alle kontinenter, med evnen til at påtage sig deres temperatur og fugtegenskaber i deres respektive oprindelsessted, mødes præcist over Antikythera, hvilket gør øen til det, Amiridis beskriver som en "meteorologisk smeltedigel". Derudover er der ingen lysforurening, så forskere kan observere himlen klart og nemt.

Her, sagde Amiridis, kan du finde støv fra Sahara, tephra fra Etna -bjerget og cinder fra canadiske naturbrande. Den 28. august 2018 opdagede Pangeas systemer for eksempel en generøs mængde snitpartikler, der var sprængt på de øverste lag af Jordens atmosfære af de canadiske skovbrande uger tidligere og havde rejst i 15 dage, før de landede på Antikythera.

Dette er ekstremt vigtigt, da det at have et sted, hvor støv fra forskellige steder konvergerer, kan fortælle os store ting om støvtransportprocesser, sagde Amiridis og forklarede, at det kan hjælpe os med at forstå ekstreme vejrfænomener og skabe tidlige advarselssystemer til dem samt lave bedre forudsigelser om, hvordan klimaændringer påvirker vejret.

“[Øen] er det ideelle naturlige laboratorium til at undersøge, hvordan aerosoler [små partikler såsom støv, dampe eller tåger, der hænger i luften] danner skyer, et centralt fænomen for at forstå og standse klimaændringer, ”sagde han.

Pangea modtog for nylig finansiering på ca. $25m fra EU. Teamet, der i øjeblikket består af omkring 30 forskere, hovedsagelig ingeniører og fysikere, bruger det til at installere topmoderne teknologier på øen. Især udfordrer de meget af den nuværende videnskabelige konsensus omkring støvpartikler i luften.

”Konventionel viden siger, at støvpartikler er tilfældigt orienteret i atmosfæren. Vi siger, at disse partikler kan justeres lodret i luften, ”sagde Amiridis. Hvis Pangeas teori viser sig at være sand-som forskerne burde vide om cirka et år-skal vi muligvis genoverveje alt, hvad vi vidste om klimaændringer: “Lodret justerede støvpartikler tillader 10-20% mere stråling at snige sig gennem atmosfæren og nå jorden, ”sagde Amiridis og forklarede, at denne ekstra stråling kan resultere i en stadigt varmere planet.

Forskerteamet besøger i øjeblikket øen i grupper på fem en gang om måneden, men planen er, at grupper af internationale forskere skal bo på øen i længere perioder på specialbyggede videnskabelige vandrerhjem. For resten af tiden er kun 1 kvadratkilometer ud af Antikytheras 22 kvadratkilometer store område beboet. Øen har ingen tankstationer, ingen tøjbutikker, ingen bagerier og kun to taverner, hvoraf den ene også fungerer som minimarked og posthus. Af de 22 fastboende er alle under 65 år i det overvældende mindretal.

I 2019 tilbød den lokale græsk -ortodokse kirke at betale folk for at flytte til den underbefolkede ø, som rapporteret i Business Insider, men lokalbefolkningen fortalte mig, at ideen blev opgivet, før den overhovedet blev implementeret, selvom de ikke vidste hvorfor. I stedet håber de få tilbageværende Antikytherans, at denne nye tilstrømning af forskere kan hjælpe med at vende deres formue. ”Pangea vil ændre vores ø. Gør venligst dit bedste for at hjælpe vores smukke ø, ”sagde en lokal. En anden kvinde fortalte mig, hvordan hun elsker de "fysikere" som sine egne børn. I det store og hele fejrer de forskernes ankomst som noget, der vil bringe et frisk pust til deres kyster.

Det kan virke usandsynligt, at Antikythera har en berømt fortid, som de nærtstående lokale alle er enormt stolte af. Moderne antikythereanere sporer deres aner til de hovmodige kretensere, der gjorde oprør mod tyrkerne i Grækenlands osmanniske besættelsesår, forlod Kreta og bosatte sig på denne ø.

Desuden er Antikythera -mekanisme, en fascinerende gammel græsk mekanisk enhed, der blev brugt til at beregne og vise oplysninger om astronomiske fænomener i 100 f.Kr., blev hentet i lokale farvande i 1901 fra vraget af et handelsskib, der var sunket i begyndelsen af 1. århundrede f.Kr. (du kan se mekanismens rester i Det græske nationale arkæologiske museum i Athen).

Det virker da passende, at øen, der skyllede op verdens ældste computer for mere end et århundrede siden banker nogle af verdens klareste sind på for at hjælpe med at skabe nye fremskridt i kampen mod klimaændringer.

Jeg blev mindet om øens store arv, da jeg tog til Observatorium for klimaændringer i Antikythera senere samme dag med Tsichla og Marinou sammen med Spiros Metallinos, stationsoperatøren og Ioanna Mavropoulou, en administrativ medarbejder i forskningsstøtte.

For at nå observatoriet i Katsaneviana, en øde bebyggelse omkring 4 km syd for Potamos, der tårner sig over resten af øen i en højde på omkring 193 m, zigzaggede vi op på nogle fantastiske stier til betagende udsigt over øens gin-klare vand. Undervejs fik jeg øje på en uldbelagt, storhornet ged-sandsynligvis en vild-stående på kanten af en stejl kløft, kun en ud af flere tusinder af sin slags på øen.

Da vi endelig nåede observatoriet, blev jeg ramt af, hvordan det så ud i en anden verden. Ved siden af en kæmpe antenne var en hvidgrå beholder, der huser PollyXT, et instrument, der bruger lasere til at måle bevægelsen af små støvpartikler, der er suspenderet i luften, samt vanddamp og skyer i atmosfæren og sender dataene til NOA til analyse . Da mørket faldt senere på natten, forlod PollyXTs tricks mig forpustet; den elektriske grønne stråle skød gennem himlen som en magisk trappe til funklende galakser.

Til højre for PollyXT var et gyldent fotometer, der flugter med solen for at måle mængden af elektromagnetisk stråling, der når jorden, og sender data til Nasa. I nærheden husede en imponerende hvid kuppel et solpolarimeter, der følger Solens kredsløb på himlen og måler støvpartiklernes orientering i atmosfæren. Da Mavropoulou og Tsichla kiggede gennem polarimeterets teleskop, stirrede jeg frem på de tågete udkanter af det nordvestlige Kreta i det fjerne og søgte efter selve punktet, hvor de tre hav mødes.

Pangea planlægger at installere op til 40 flere videnskabelige instrumenter i løbet af de næste tre år. Disse spænder fra skyradarsystemer til at hjælpe os med at forstå, hvordan skyer reflekterer sollys og fanger infrarød stråling, til avancerede spektrometre, der måler drivhusgasser præcist og hyppigt, til sofistikerede Doppler Lidar -systemer, der måler, hvordan klimaforandringer bremser vores vind - og meget mere.

Efter at klimaforskerne havde inspiceret deres instrumenter, tog vi tilbage til Potamos. Marinou fortalte mig, at vi blev inviteret til en skytshelgen fest den aften på værtshuset. ”Der vil være musikere, der spiller kretensiske lyra live, og vi drikker måske nogle tsipouro (stærk græsk brændevin), ”sagde hun entusiastisk. "Før kan vi få en kop græsk kaffe på den anden taverna."

Det så ud til, at hun og resten af forskerne i Pangea navigerede tilværelsen på denne ru, forblæste ø ganske godt. Snart vil flere klimaforskere fra hele verden forhåbentlig svare til NASAs flycentre om morgenen og drikke tsipouro med lokalbefolkningen om aftenen. Den lille ø er muligvis verdener bortset fra Pangea, megakontinentet, men den fortsætter sin rolle med at udvide videnskabens horisonter-denne gang ved at skrive et helt nyt kapitel i kampen mod klimaændringer.

Morgendagens verden er en BBC Travel -serie, der besøger geniale samfund rundt om i verden, der tilpasser sig miljøforandringer, eller som finder nye måder at leve bæredygtigt på.